• 4
  • Slide2
  • 3
  • 1

VORES VÆRDIER

Læs om vores værdier

VÆRDIER

Velkommen til HLD Personlig udvikling. Vi er en konsulentvirksomhed, som arbejder med mennesker. Vi tilbyder enkeltpersoner, familier og grupper inspiration til at arbejde med personlig udvikling ud fra deres egen kerne og altid med respekt for menneskers forskellighed. Målet er at give vores kunder kraft og styrke til at blive den bedste udgave af sig selv og tage lederskab i deres eget liv.

Mange mennesker lever et meget stresset og overfladisk liv uden særlig kontakt med sig selv. Arbejdsgivere/kommuner stiller krav om handleplaner og præstationer - om at der ydes mere eller hurtigere. Vi bliver bombarderet med sanseindtryk hele tiden fra mobiltelefoner, ipad, PC’er, TV, radio og reklamer i bybilledet. Vi tror, at mennesker ”vokser sig skæve” af alle disse krav og påvirkninger og, at balancen mellem krop og sjæl hermed forstyrres elller helt forsvinder. Hos HLD vil vi skabe en modvægt til dette pres og hjælpe den enkelte med at finde roen i sig selv. Det kræver fokus på vejrtrækning og det at være tilstede i nuet, men i høj grad også på kroppen og dens bevægelser. I det moderne samfund overser og undertrykker mange mennesker deres sanser.

       

HLD vil hjælpe med at aktivere disse sanser – også den 6. sans, så du kan lære at føle efter og fornemme, hvad der er godt og skidt for dig og dine. Naturen tilbyder et helt unikt rum, som giver mulighed for både at bruge kroppen og stimulere sanserne, og dermed finde ind til sin kerne. Vores kunder stiller krav om kvalitet og modspil – det gør vi også. Vi tror på, at vi har et godt produkt at tilbyde. Til gengæld forventer vi af vores kunder, at de forpligter sig, er nærværende og har lyst til at arbejde med de udfordringer, som opstår undervejs. For det skal være sådan, at man tager fra HLD - med en bedre jordforbindelse, en større selvindsigt og en dybere ro og balance.

Naturen omkring os

HLD Personlig udvikling arbejder i og med naturen, og omgivelserne er derfor en central del af vores virke. HLD har nogle fantastiske rammer midt i den jyske natur, hvor en nedlagt gård er ombygget til at passe til virksomheden HLD Udvikling med undervisningslokaler, sansebane, egen skov med kig til Gudenåen og mange små fredfyldte oaser med mulighed for meditation, samtale og ro.