• 4
  • Slide2
  • 3
  • 1

VI TILBYDER

Læs om alle vores ydelser

Hos os er der hverken psykoterapi, coaching eller voodoo. Min erfaring gennem de sidste 10 års arbejde i virksomheden er, at fokus skal være på her og nu.
Samtalerne skal tage fat på det, der rør sig i dig lige nu. Der er i alles liv en rød tråd, der forbinder det hele - den røde tråd vil jeg gerne hjælpe dig med at finde. Det gør jeg ved, at du fortæller, hvad der lige nu fylder i dit liv, og jeg lytter og hjælper dig til en forståelse af dine egne værdier og handlemønstre. Jeg kalder det at guide, fordi jeg bruger lige præcis den eller de metoder, der bedst møder dine behov. Min opgave er at vise dig vejen, men du må selv gå ad din vej. Jeg kan følge dig et stykke og eventuelt aftale at mødes med dig igen i et “vejkryds”, men det er din vej. Jeg trækker på min erfaring og viden fra uddannelser og kurser i psykologi, pædagogik, shamanisme, buddhisme, mindfulness og det - igennem et helt liv - at leve i og med naturen.

Det er vigtigt både at kunne genkende sine handlemønstre i hverdagen og at kunne forstå de sammenkædede mekanismer i handlemønstret. Kun derved kan du lære at ændre mønstre, hvor det er hensigtsmæssigt og at acceptere dine handlemønstre, hvor de ikke altid er optimale. Jeg giver dig redskaberne til at kunne manøvrere rundt i dit liv på en konstruktiv og givende måde. Redskaberne hjælper dig med at blive bevidst om mønstrene og med at finde dine egne løsninger, som også er de bedste løsninger for dig. Jeg vil fokusere på, at du selv tager lederskab i dit eget liv og derved kan styre fra dine egne valg og ønsker. I stedet for at bruge tid og ressourcer på at passe ind og passe på, kan du bruge tid og ressourcer på at styrke dine egne kompetencer og på at byde ind i fællesskabet, som et helt og stærkt menneske.

For os er menneskers forskellighed i centrum. Derfor tager vi individuelle hensyn – også når vi udbyder kurser. Vi tilbyder kurser og personlig udvikling til et barn/voksen, par eller familier - samlet eller hver for sig. Vi starter med en uforpligtende samtale, hvor vi taler om dine ønsker til forløbet og jeg vurderer behovet for samtaler. Vi aftaler derefter et individuelt forløb - typisk 6-10 samtaler ialt - eventuelt med en pause undervejs i forløbet. Et forløb, der er tilpasset dig og dine ønsker og behov.

Nedenfor kan du læse, hvad vi tilbyder. Men du er også altid velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon 3013 2259 for at drøfte, hvordan vi kan hjælpe dig.

Personlig udvikling, hvis du:
• Føler dig klemt i systemet og ikke synes, at du kommer nogen vegne
• Lider af stress, depression eller misbrug
• Er arbejdsløs eller i nyt job, der føles svært
• Har brug for hjælp til den svære samtale med ægtefællen, børnene, kommunen, skolen

Samtaler eller kurser, hvis du:
• Er plejeforældre/-familie eller forælder/familie, der ønsker hjælp til at tackle dagligdagen med egne børn, delebørn eller plejebørn. Vi gennemgår barnets udvikling og tager afsæt i jeres egne historier/oplevelser.
• Er skilsmisseramt barn eller voksen. En skilsmisse er en hård oplevelse for alle involverede - både børn og voksne. Jeg kan tilbyde pædagogisk vurdering og støttende samtaler/arbejde med både børn og voksne.

Individuelle forløb om adfærd, kropssprog og psykologi, hvis du:
• Mangler et psykologikursus med henblik på RAB-godkendelse.
• Eller bare gerne vil lære noget mere. Kurserne oprettes ad hoc og afholdes individuelt eller for grupper op til 4. Indholdet tilpasses behovet for timer - dog minimum 18 timer svarende til 2-3 dage. Mulighed for overnatning på HLD.

Kurser om “det at have hest” og individuel undervisning, hvis du:
• Vil lære om hestens rygt og pleje (hvad indebærer det at eje en hest? hvad koster det - både i tid og penge?)
• Vil have hjælp til at løse problemer med din hest/ridning. Hest og rytter er et hele - et problem med ridningen er derfor et fælles problem, der ikke kun kan løse ved at arbejde med hesten.

Retreat/refugium, hvis du:
• har brug for ro og eftertanke. HLD tilbyder ophold med overnatning og forplejning som et refugium, hvor du kan finde ro og stilhed, mulighed for og hjælp til meditation og mindfullnes og til at finde jordforbindelse igen.

Ring 3013 2259 for en uforpligtende samtale om behov og ønsker.